Den måde jeg arbejder på indebærer et tæt samarbejde med den ansvarlige leder af driften. Det vil typisk være optimalt at indlede et forløb med et driftstjek, således vi får et fælles billede af hvordan ledelsen, teamet og driften fungerer. Dernæst at der defineres klare mål for, hvad der ønskes opnået.
I selve forløbet arbejder jeg med faciliterende, dvs. med inddragende metoder. Sammen med ledelsen og teamet defineres styringsbehovet, kortlægges væsentligste værdistrømme og processer og vi og ser på muligheder og udfordringer. Sammen designer vi optimale standarder og løsninger. Måske er der også brug for at formulerer fælles spilleregler for teamet. Vi beslutter forankring af forbedringer, og følger op på at forbedringerne gennemføres og fastholdes.
Typiske aktiviteter i et forløb:
- Indledende driftstjek.
- Drøftelser med ledelsen om hvad man ønsker forbedret.
- Observation/interviews af leder og medarbejdere.
- Løbende afklaring med ledelsen ift. projektets scope.
- Kortlægning (analyse og workshops).
- Design af løsninger.
- Implementering af løsninger.
- Feedback og coaching.
- Evaluering.

