Struktureret problemløsning (eller Systematisk problemløsning) benyttes ofte i virksomheder, der har høje kvalitetskrav til produkter og processer, og hvor kvalitetsledelsessystemet eller lignende stiller krav til, at vi følger op på fejl eller afvigelser på en standardiseret måde.
Struktureret problemløsning er relevant der, hvor vi har en beskrevet og retvisende proces og dermed standard, men hvor vi af en eller anden grund ikke har overholdt processen og vores standard. Og hvor vi har et stærkt ønske om at dykke ned i årsagen, forstå problemet i dybden og undgå gentagne fejl.
Struktureret problemløsning er en metode, hvor vi som i en tragt meget systematisk og med brug af data, visuelle inspektioner, interviews mv. gradvist bliver klogere på fakta, hvor i processen problemet blev synligt, mulige årsager til at processen fejler, og indsnævring af problemstillingen til vi ender op med den endelige årsag (root cause) til problemet. Til sidst har vi en stillingtagen til effektive mekanismer og opfølgning, så vi undgår at fejlen gentager sig.
Struktureret problemløsning kan lyde besværlig og tidskrævende, hvilket ikke behøver at være tilfældet. Men metoden kræver rutineret facilitering, og at udvalgte fagpersoner, der kender processen bedst, deltager aktivt.
Links til andre løsninger:
Forbedre styringen, overblikket og samarbejdet

