Noget der giver mange virksomheder og organisationer udfordringer er at få overblik over drift- og udviklingsopgaver. Der er brug for værktøjer, der forbedrer styring, overblik og samarbejde. Det hvad enten man producerer fysiske produkter, administrative afgørelser eller serviceydelser. Udfordringen forstærkes ofte, når der er tale om videnstunge arbejdspladser med såkaldt selvkørende og specialiserede medarbejdere.
Kendetegn på de driftsmæssige udfordringer kan være:
- Manglende fælles overblik over opgaver.
- Utilstrækkelig formidling af prioriteringer i opgaver.
- Uafklaret kvalitetsniveau i opgaveløsningen.
- Manglende fremdrift i projekter.
- Lange svartider, manglende fristoverholdelse.
- Individualisering af opgavebunker – og stress over at være bagud.
Noget af det vi bør undersøge og afklare er:
- Får ledelse af driften – dvs. frembringelse af vores kerneopgaver – tilstrækkeligt fokus?
- Har vi overblik over type, mængden og rækkefølgen af opgaver der skal løses?
- Har vi et fælles billede af på hvilket kvalitetsniveau opgaven skal udføres?
- Er der et fælles ejerskab til opgaverne?
- Hvordan foretages og kommunikeres prioriteringer der besluttes i et samspil mellem ledelsen og teamet?
- Hvordan sikrer vi fremdrift i projekter, og at projekterne opfylder de mål, vi har sat os?
- Har vi overblik over forbedringsforslag og hvordan de prioriteres og udmøntes til konkrete initiativer?
Typiske konkrete løsninger der forbedrer styringen og samspillet mellem driftslederen og teamet, og teamet internt:
- Teamtavler og ledelsestavler (oftest digitale) indeholdende målstyring (Performance Management og løbende forbedringer.
- Systemer og mekanismer der tildeler opgaver ud fra ’træk’ princippet.
- Transparente prioriteringsværktøjer.
- Planlægningssystemer og bemandingsplaner.
- Projektoverblik.
- Effektiv struktur for teammøder.
Links til andre løsninger:

